Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolens kostprincip

 

Kostprincip for Haverslev-Ravnkilde skole

 

På Haverslev-Ravnkilde skole er arbejdet med sund kost, motion og trivsel en naturlig del af hverdagen. Dette betyder blandt andet, at der løbende er fokus på sund og ernæringsrigtig kost.

Vi ser dette som en naturlig del af skolens og elevernes hverdag, da sund mad og gode måltidsoplevelser har stor betydning for børns sundhed og trivsel. Sund mad og gode måltidsoplevelser giver energi til, at eleverne kan koncentrere sig og lære mest muligt i skolen og være aktive i pauser og i fritiden med deres venner [1]

Med dette udgangspunkt har vi her på Haverslev-Ravnkilde skole udformet denne kostpolitik, med henblik på at skabe gode rammer for måltidet, samt elevernes forudsætninger for læring.

 

Vi prioriterer:

 

Haverslev-Ravnkilde skole prioriterer måltidet og spisesituationen. Dette ses blandt andet ved:

  • Sund og velsmagende mad fra vores skolemadsordning.
  • Afsat tid til måltidet i middagspausen.
  • Der er altid en voksen, som deltager i måltidet.
  • Ingen forstyrrende medier i spisetiden.
  • Skolemælksordning.

 

Anbefalinger til hjemmet:

 

Som forældre kan I understøtte jeres barns/børns forudsætninger for læring ved:

  • at der er spist morgenmad hjemmefra, så eleven er klar til at modtage undervisning.
  • at eleven har en sund og nærende madpakke med - eller der er bestilt skolemad.  
  • at eleven medbringer sunde drikkevarer eller en drikkedunk til vand.

 

Sundt fokus:

 

På Haverslev-Ravnkilde Skole bestræber vi os desuden på at støtte op om sund og næringsrig kost. Vi prioriterer derfor at begrænse de situationer, hvor der serveres sukkerholdig kost for eleverne.

Vi prioriterer dog fortsat, at eleverne har mulighed for at ”dele ud” i forbindelse med fødselsdage!

 

 


[1] Miljø- og fødevareministeriet: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/kommuner-skoler-og-institutioner/skoler/materialer-til-elever-og-undervisere/elever-og-elevraad/mad-og-maaltider-paa-skolen/