Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kommunikation

Princip for kommunikation på Haverslev-Ravnkilde Skole

Formål
Dette princip har til formål at sikre en god kommunikation mellem Haverslev-Ravnkilde Skole og hjemmet.
Dette sker gennem en positiv og gensidig forventning til formål, omfang og spilleregler i samspillet mellem digitale og analoge kilder til kommunikation.

Udgangspunktet er, at kommunikationen mellem skole og hjem sikrer, at skolen og forældre i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, de kan.

Kommunikation mellem skole og hjem
Aula anvendes som primær kommunikationskanal i den digitale del af samarbejdet mellem skole og hjem.

Mål:

  • Kommunikationen mellem skole og hjem opleves af alle parter som anerkendende, åben, gensidig og respektfuld.
  • Det er let for forældre at holde sig opdaterede omkring såvel de praktiske som de indholdsmæssige dele af deres barns skoledag.
  • Skolen er orienteret om væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang.

Anbefalinger til meningsfuld kommunikation
Den digitale kommunikation skal indtænkes i samspillet med andre kommunikationsveje som fx forældremødet og skole-hjem-samtaler.

  • Overvej om indholdet er “Need to have” eller “Nice to have”
  • Overvej hyppigheden af kommunikation - dagligt, ugentligt, månedligt, årligt.
  • Overvej hvilke informationer der skal være hvor og kommunikeres til hvem
  • Aula
  • Meebook
  • G Suite EDU (Google)
  • Overvej om kommunikationen skal differentieres
  • Klassetrin/alder?
  • Skal alle brugere have den samme kommunikation?
  • Er det formålstjenligt, at alle får masse mængde information?
  • Hvor lægges ansvaret? Hos barnet? Forældre? Skole?
  • Vær bevidst om forskellen mellem digital og analog kommunikation

Andre digitale kommunikationskanaler
Skolen hjemmeside:
Anvendes som skolens profil udadtil med lovbunden info samt offentlig profilering.

Meebook:
Anvendes til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.


Google (G Suite EDU)
Anvendes primært i samarbejdet mellem eleven og medarbejdere.

Facebook:
Anvendes til skolens åbne og uformelle kommunikation med omverdenen. Formålet er synliggørelse af det daglige arbejde med skolens visioner.

Ansvar for skolen

  • Ansatte holder sig opdaterede på Aula.
  • Ansatte tilstræber målrettet, tydelig, konstruktiv og rettidig kommunikation til forældrene.
  • Ansatte    er    bekendte    med    og    efterlever    anbefalingerne    vedrørende    meningsfuld kommunikation.
  • Ansatte beskytter persondata efter gældende lovgivning - herunder GDPR.

Ansvar for hjemmet

  • Forældrene holder sig opdaterede på informationerne i Aula
  • Forældre tilstræber målrettet, tydelig, konstruktiv og rettidig kommunikation til medarbejdere på skolen samt andre forældre.
  • Forældre kommunikerer i en god tone og deltager i den digitale del af samarbejdet
  • Forældre er bekendte med og efterlever anbefalingerne med meningsfuld kommunikation
  • Forældre beskytter persondata og opsøger skolens hjælp ved tvivl.
     

Tidsplan for implementering

  • Princip for digital kommunikation modnes i et samarbejde mellem skolen og bestyrelsen frem mod sommerferien 2019. Princippet revideres i takt med erfaringerne med Aula og ændringer kommunikeres til alle brugere.
  • Vedtagelse og formidling af princippets budskabSker i samarbejde mellem bestyrelsen og skoleledelsen.


Maj 2019
På vegne af skolebestyrelsen
Lene Bak Outzen Skolebestyrelsesformand